Are you a new reader, then please subscribe to my feed

Friday, April 28, 2006

Dansk humle i Dansk øl?

Et sammenarbejde mellem med Danmarks Jordbrugsforskning, Landbohøjskolen, Jakobsen og Fuglebjerggaard har søsat et projekt om dansk humle.

Humle har ikke været dyrket seriøst i Danmark i flere hundrede år, og der eksisterer i dag ikke en mere konkret viden om dansk humle, hverken sorter, dyrkning eller egenskaber i øvrigt. Som håndbrygger er det i hvert fald rigtig ærgerligt at al den information er gået tabt.

Per Kølster fra Fuglebjerggaard skal ikke desto mindre i nær fremtid etablere et omfattende espaliersystem til hans humlehave efter inspiration fra Bayern og Canada, som han også inviterer interesserede til at komme og se. Per har også forudsætningerne for at deltage i sådan et projekt. Han er uddannet agronom og landmand. Per har i mange år været tilknyttet Landbohøjskolen som lektor, forsker og underviser. Nu beskæftiger han sig med landbruget på Fuglebjerggaard, son nu er en del af dette rigtig spændende projekt.

Et af formålene med projektet er, ifølge Per, at finde ud af hvilke egenskaber dansk humle har. Derfor har de fire samarbejdspartnere sat gang i at indsamle dansk humle og teste deres egenskaber. Det er ikke en helt enkel process, fordi det ikke alene kan gøres med simple kemiske analyser. Den elkelte humletupe skal fx også duftes for at identificere mulige spændende varianter. De mest interessante vil blive udvalgt og plantet blandt andet hos Per Kølster sammen med de planter som allerede dette forår er udvalgt og vil vokse sig op i himlen.

Normalt er jeg meget kristisk med at videregive internetadresser der ikke virker endnu, men her er den:

http://www.danskhumle.dk/

I skrivende stund er linket tomt, men der kommer sikkert snart et eller andet på siden.

0 comments:

 

© Nanobryg