Hold dit glas rent
Mit foretrukne instrument til nydelse af øl er et glas-krus med en stor hank. Her i kan øllet præsentere sig bedt muligt. Jeg kan holde glasset op mod lyset og se på øllet, og konstatere om det er lyst eller mørkt, og dufte til det nyskænkede øl. Hvilken farvetone har øllet? Er det klart eller grumset? Er der meget eller lidt kulsyre i det? Er det store eller små bobler der dannes i øllet?
Jeg drikker meget mindre nu end da jeg var yngre. Derfor er jeg også mere kritisk overfor de dråber der rammer min gane. Alene den korrekte serveringstemperatur, kan gøre oplevelsen meget bedre. Gerne serveret i et krus eller glas, der ikke ødelægger begivenheden, og ikke afliver øllets skum. Ser vi bort fra selve øllen, der selvfølgelig skal være god, så er glasset faktisk vigtigt for den totale oplevelse.
Kruset har mange fordele. Er øllet serveret for så kan kruset holde i begge hænder og varme øllet op til en mere acceptabel serveringstemperatur. Den alt for kolde serveringstemperatur et typisk dansk problem. Hvorfor f*nden skal fadøl serveret i Danmark være tæt på frysepunktet? Lad os komme videre fra det hovedløse ’ah – den var dejlig kold øl’ til det lidt mere analyserende ’ah – det var en dejlig øl og en god oplevelse’. Tilbage til kruset: Er øllet derimod veltempereret, så kan kruset holdes i hanken, og øllet bliver derved ikke yderligere ’håndvarmet’.
Serveringsteder skal blive bedre til at holde deres glas rene. Og her kommer sulfo ind i billedet, eller rettere ud af billedet. Et ølglas vasket i sulfo er IKKE rent. Sæberesterne ødelægger øllets skum, og efterlader øllet med et komplet fladt udseende. Løsningen er masser af varmt og rent vand og en luftaftørring af glasset. Så er det som regel klar til servering, af skønt øl der også SER godt ud.
Heldigvis ser jeg flere og flere steder der ikke længere lister øllet ned i glasset, så det absolut ingen hoved har. Det er desværre mange der stadig vil brokke sig over en fadøl med hoved på. Det føler sig snydt og vil have øl til kanten. Ak – de stakler :-)
Jeg vil kæmpe for at mit håndbryggede øl kun serveres i rene glas – alt andet vil jo ødelægge ens omdømme som håndbrygger! Så hold dit glas rent!
Og så et lille tip: Vasker du dine glas i opvaskemaskinen, så har nogle af dine glas sikkert fået ’glaspest’. Det er grå eller hvide plamager på glassets overflade, der får det til at se rigtig beskidt ud. Det er rimelig simpelt at fjerne glaspest. Du skal bare bruge helt almindeligt lager eddike, som du dypper glasset i. I stedet for at gnubbe en masse på glasset, efterlader jeg bare glasset et stykke tid i eddiken. Så er det bare at skylle efter med rindende vand og lufttørre glasset, der er som nyt, og klar til ny velskænket øl.
"Ironic is the fact that the more interested I get in beer, the less I drink of it. In my younger days I drank a lot, but was not ready to learn about good and great beer."










5 comments:
Glaspest kan ikke fjernes. Hvis eddike kan tage det er det bare kalk. Hvis eddike ikke kan fjerne det, så smid glaset ud.
/Per 8700
Så er det bare mig der har forvirret begreberne. Anyway har jeg sindsygt hårdt vand, så det passer nok meget godt.
Glaspest kan rent faktisk fjernes med flussyre (HF). Det er dog ikke tilgængeligt i frihandel.
Flussyre er IKKE til køkkenbrug. Smid glassene ud og køb nogle nye.
Flussyre er vanvittig farligt!!! Det opløser faktisk selve glasset. Når fluorionen trænger ind i vævene under huden laver den stort hærværk.
Nå, hav nogle gode øller.
Venlig hilsen
Jens S.
Post a Comment