Are you a new reader, then please subscribe to my feed

Sunday, July 23, 2006

Tænk hvis man kunne Google øl!

personaltechpipeline.com plantede et frø i min bevidsthed.

Tænk hvis man kunne Google øl i den virkelige verden. Du har din digitale assistent med dig på tur, og nu har du lyst til en Ølfabrikken Witt. "Hmmm - hvor kan jeg mon få fat i en Wit heromkring?" tænker du og tager din gadget op af lommen, og på den fleksible skærm har du adgang til data om fx hvikle barer og butikker der er i nærområdet, og du så laver en søgning på "Ølfabrikken Wit" og får et søgeresultat. Resultatet er naturligvis basret på hvor du er lige nu, så du får foreslået de nærmeste stedet lige præcis denne øl serveres eller sælges.

Det er den engelske designer Callum Peden der har udtænkt denne Google gadget - men indtil videre er det ikke mere end en smart idé.

Friday, July 21, 2006

Kølig videnskab og varme klodser

Det må være fordi der er hedebølge i Danmark, at jeg fører et tema om at holde øl koldt. Jeg stødte på dette site med et projet, der lyder på at undersøge de termiske egenskaber for forskellige typer isulation til øldåser.

My Science Project hedder siden der beskriver dette noble projekt:

Beer drinking is one of the world’s favorite pastimes. So as the weather started heating up, we felt a scientific duty to investigate this burning beer-related question: what is the most effective beer can cozy? We took temperature measurements using a digital thermometer with a metal probe. In most of the experiments, the probe was submerged 5.5 cm into the beer, at the approximate midpoint of the can. All experiments were performed outdoors, with ambient temperatures varying from 90F (32.2C) to 103F (39.4C). Except as noted, all beverages used were 12 oz. (355ml) domestic beers. The starting temperatures for the beers ranged between 35.7F (2.1C) and 43.7F (6.5C)...

Det er virkelig videnskabelig stuff. Hvis du synes at der er noget uldendt ved sagen, så er den god nok. Uld viser sig stadigvæk som et fantastidk materiale til at isulere med. Et er forsøgets største skuffelser var køleren lavet af Lego, men hold da op hvor den bringer minder fra barndommen direkte ind på nethinden. Mand hvor har jeg leget meget med legoklodser, inden jeg blev gammel nok til at brygge og drikke.

Lego kan nu sagtens stadig benyttes, selv om er blevet voksen og brygger øl i stedet. Man kan let finde undskyldninger for at komme i gang med at lege med lego igen. Jeg flasker fx meget af mit øl, og skal derfor rense flaskerne inden der kan komme håndbrygget øl i den. Løsningen er i form at et Lego Mindstroms projekt, hvor en maskine fjerner etiketter fra flasker. Rundt om på nettet er der også flere steder med robotter der hælder øl op, men ikke robotter lavet af lego.

Thursday, July 13, 2006

Varme hænder er ikke godt for kolde øl

Skøn kommentar omkring koldt øl fra Coors. Vores varme hænder ødelægger nemig deres iskolde øl. Videoen her viser praktiske eksempler på hvordan man fx kan benytte en nyligt afdød person.

Nå ja jeg har såmænd tidligere beskrevet en anden løsning på problemet.

Friday, July 07, 2006

Iskoldt øl - nej tak

Det er tydeligvis ikke længere bare et dansk problem med alt for koldt øl. På http://www.probrewer.com/ læste jeg den rigtig fjollede historie om øl der serveres under frysepunktet, med dertil hørende slush ice. Hvor tåbeligt er det?

Britiske pubber er nu gået så langt i 'amerikaniseringen', som de selv kalder det, at de serverer øl, der i bogstaveligste forstand serveres iskoldt, med krystaller og det hele.

Opskænkningsprocessen, med at kunne serveret øllet under frysepunktet har været længe undervejs, og Coors har brug ti millioner £ på opfindelsen, der har kastet 50 patenter af sig.

Kritikerne (herunder mig selv) mener da, at alle vædsker der er gule, ville kunne serves i systemet med success. Man man ikke kan smage produktet overhovedet, og det er måske en fordel? Nu skal man altså ikke længere lave en kriek af infceret øl, det skal nu bare serveres på en Coors hane :-)

Det er overraskende at denne udvikling sker i landet, der er kendt for at servere øl ved rumtemperatur. Coors har bebudet at de første hundrede pubber i år vil får den højteknologiske hane installeret. Processen hvormed øllet serveres er meget avanceret og inkludrer flere forskellige kølingsstadier og en ulralydspuld for at få krystaller til at blive dannet. Ved servering er øllet minus 2.5 C, og sikrer derved at øllet er iskoldt indtil sidste dråbe er drukket. Puha - giv mig en 'varm' øl i stedet.

Cream Ale redder dagen

Jeg var en tur forbi Wascator på Nørrebro. Et glimrende sted med udemærket betjening og øludvalg.

Jeg fik stegt flæsk med persillesovs, og en stor Cream Ale fra Ølfabrikken. Jeg har en evne til at vælge forkert, når jeg endelig er i byen og spise. Mens min ledsager fik en omgang pasta, fik jeg serveret totalt kremeret flæsk, der tillige smagte brændt. Nu kunne jeg vælge at lade min dag være ødelagt her, men den Cream Ale kommer til undsætning. Jeg kan da i det mindste vælge dejligt øl!

Øllen smager skønt, og jeg bildte mig selv ind at den var lige så nærende som en skål med havregryn, fordi der under brygningen tilsættes havregryn til brygget. Øllen har en kraftig, men samtidig behagelig krop, og duften af den amerikanske Amarillo humle er intet mindre end fantastisk. Den humle skal benyttes i fremtidige bryg! Humleprofilen er markant både i duft og eftersmag, men uden på noget tidspunkt at have bitre nuancer. Der er masser af delikate frugtige toner, og øllen er et rigtig sommerhit.

Så ikke nok med at det er en skøn øl, så har den også reddet min dag. Man skal ikke græde over forkullet mad, når man kan skylle den ned med skønt øl.

Nu kommer jeg ikke så ofte ud, men der har været et pudsigt sammentræf! Jeg blev i dag betjent af Michael på Wascator. Det pudsige er at de to sidste gange jeg har været ude for at drikke en god øl, er jeg blevet betjent af Michael - vel at mærke på to andre steder, nemlig på hhv Plan B og Ølbaren. Hmm...

http://www.oelfabrikken.dk/beers/cream.aspx?beer=cream

Wednesday, July 05, 2006

Godt nyt til gutterne

Jeg skrev tidligere om hvor godt øl er for knoglerne, og nu har jeg fundet endnu en nyttig egenskab i øl.

katu.com har bragt historien om at øl kan mindske risikoen for postata kræft. Der er simpelthen et stof (xanthohumol), i humlen, der hæmmer dannelsen af kræftceller ved at hæmme signalstoffet i et protein (NF-kappaB). Ok, det blev lidt teknisk.

Tillad mig at opsummere: Skål for helbredet!

 

© Nanobryg